Vinkøleskabe

Hos Vinmagasin.dk har vi samlet et bredt udvalg af vinkøleskabe. Vælg mellem fristående, integrérbare eller indbygningsskabe fra nogle af Europas førende producenter af vinkøleskabe. Er du i tvivl om, hvilket skab, du skal vælge, er der hjælp at hente i vores guide til køb af vinkøleskab nederst på siden.

Sorter faldende

51 vare(r)

Sorter faldende

51 vare(r)

Før du køber et vinkøleskab

Vejen til det perfekte vinkøleskab kan synes lang, når man første gang præsenteres for de mange muligheder, som findes på markedet. For at gøre det hele lidt mere spiseligt, har vi herunder samlet en række generelle overvejelser, du kan gøre dig, før du køber et vinkøleskab.

Hvor skal skabet stå?

Vinkøleskabe findes i mange former og størrelser, og den letteste måde at få skåret udvalget lidt ned, er gerne at fastslå hvor, dit køleskab skal stå. Herved begrænses valget til de modeller, som har dimensioner, som vil passe hertil. Yderligere, bør du overveje, om dit vinkøleskab skal indbygges/integreres i en eksisterende indretning eller stå frit i rummet.

Indbygningsskab eller fritstående?

Den største fordel ved indbygningsskabet frem for et fritstående skab er, at indbygningsskabet, helt naturligt, vil falde bedre ind i dit køkken, din stue eller hvor ellers, du nu har dit vinkøleskab. Herved undgår du at skulle indrette rummet efter dit vinkøleskab.

Fritstående skabe fås i alle størrelser, fra bordmodeller til 1-6 flasker, som du kan have stående på dit køkkenbord til store gulvskabe med plads til 200+ flasker. Og netop flaskekapaciteten bør du også overveje, når du købet dit vinkøleskab.

Når du har slået fast, hvor dit nye vinkøleskabet skal stå, og om det skal være et indbygningsskab eller et fritstående, er der en række egenskaber på køleskabet, du også skal have slået fast. Når du har taget stilling til disse ting, vil valget efterhånden synes noget lettere.

Hvis køleskabet skal stå i dit ”living area”,

er det selvfølgelig vigtigt, at det falder ind i stilen i dit hjem. Bor du stilrent og minimalistisk, vil de fleste køleskabe måske passe ind, men er du mere til klassisk design, træskabe og –møbler o.lign., kan det være at du bør gå efter et diskret køleskab eller et med kabinet og ramme af træ.

Det er også vigtigt at se på køleskabets støjniveau, når det skal stå et sted, hvor du og din familie opholder jer meget. På produktsiderne kan du se, hvor meget de enkelte køleskabe siger. Støjniveauet er angivet i decibel (dB).

Skal køleskabet stå i en kælder, garage el.lign.,

er lydniveauet måske ikke nær så vigtigt – og her vil det måske i stedet give mening at være opmærksom på energiforbruget, samt sikre dig en god temperaturregulering, da der i disse rum ofte kan være meget svingende temperaturer.

På produktsiderne kan du se, hvor meget strøm de enkelte køleskabe bruger. Energiforbruget er klassificeret fra A+++ til G, hvor A+++ er det mest energieffektive.

Temperaturzoner

Temperaturen er, selvsagt, noget af det vigtigste at være opmærksom på, når man opbevarer sin vin – og det er sikkert også derfor, at du nu er på udkig efter et godt vinkøleskab. Men hvordan er det nu lige med temperaturzonerne - Skal man vælge et enkelt- eller multizonekøleskab? Det ser vi på herunder…

Én kølezone

Enkeltzonekøleskabe har én konstant temperatur i hele skabet: typisk 12 grader. Ved en konstant temperaturer mellem 10 og 14 grader holder vine sig betydeligt længere end ved skiftende temperaturer, da vinens udvikling og modningsproces sættes i bero. I grove træk siger man, at når der på en vin står, at den f.eks. kan drikkes over de næste 5 år, så betyder det reelt 2,5 år, hvis vinen er opbevaret ved stuetemperatur.

Eftersom champagne, hvid- og rødvine gerne serveres ved forskellige temperaturer, egner et enkeltzonekøleskab sig bedst til dig, som primært drikker én type vin.

Multizone

Multizonekøleskabe er skabe, som har to kølezoner, hvilket, modsat enkeltzoneskabet, giver dig mulighed for at opbevare dine vine under to forskellige temperaturer – i samme skab. Oftest benytter man de to zoner til at holde hvidvine og champagner adskilt fra rødvine, da serveringstemperaturen på champagne og hvidvin jo som bekendt er en smule lavere end for rødvinen.

Vinkøleskab med flere kølezoner er typisk indrettet med to opdelte rum – eller med to kølezoner i top og bund, hvor nederste rækker er koldest og øverste varmest. Her vil være en ”mellemzone”, hvor du kan forvente, at temperaturen ligger midt i mellem.

Hvorfor vælge et vinkøleskab?

Vores kunder spørger ind i mellem, om ikke bare man kan bruge et gammelt køleskab som vinkøleskab i kælderen. Det kan vi sagtens forstå, og det ér da også fristende at bruge sine surt opsparede penge på vin frem for et køleskab. Det går bare ikke…

Der er nemlig stor forskel på almindelige køleskabe og vinkøleskabe; herunder, temperaturreguleringen, luftfugtigheden og skabets vibrering.

Et almindeligt køleskab er lavet til at sænke temperatur og luftfugtighed hurtigt, imens vinkøleskabet regulerer temperaturen gradvist og er designet til at opretholde en fast luftfugtighed, egnet til opbevaring af vine.

Opbevarer du madvarer i et almindeligt køleskab sammen med din vin, kan det hurtigt gå ud over vinens smag, da luftfugtigheden ikke er korrekt – og lugte fra maden derfor risikerer at gennemtrænge korken i dine vin.

Et almindeligt køleskab har det også med at vibrere kraftigt, når det lukkes og skal til at køle kraftigt igen, for, hurtigst muligt, at sænke temperaturen til ca. 5 grader. Den slags vibrationer forstyrrer vinens modning og kan, i værste tilfælde, ødelægge dine vin.

Er du i tvivl?

Er du stadigvæk i tvivl om hvilket vinkøleskab, du skal vælge, er der masser af hjælp at hente hos vores kundeservice. Send os en mail eller giv os et kald og fortæl os om dine ønsker og behov. Så finder vi helt sikkert det rette vinkøleskab til den rette pris.