5-Trins Guide: Sådan vælger du det rigtige vinkøleskab

Når du skal købe et vinkøleskab er der en række tanker og overvejelser, du bør gøre dig, inden du svinger dankortet. I denne guide lister vi fem af de vigtigste ting, du bør tage stilling til, inden du køber et vinkøleskab. Følger du disse fem trin, øger du chancen for at finde det helt rigtige skab betydeligt.

Indhold


1. Hvor skal skabet stå?

Placeringen af et vinkøleskab afhænger ikke kun af rummets udformning: Rummets temperaturforhold spiller også ind. Lad os prøve at gennemgå nogle af de forskellige scenarier for placering af skab.

Vinkøleskab i skur / garage / værksted

Hvis skabet skal stå i et skur udenfor, bliver temperaturstyringen vigtigere, da skabet så også skal være i stand til at varme op i efterårs-, vinter- og forårsperioder med kolde temperaturer. Typisk, vil vinskabet have skrevet noget med ”Frostsikring” eller ”Indbygget varmeelement”, hvis det egner sig til at stå i udhus el.lign. Disse egenskaber nødvendige for at placere skabet i et udhus/skur uden varme.

De fleste skabe med ”Indbygget varmeelement” vil kunne klare temperaturer ned til ca. 0 grader, hvilket betyder, at rummet, som minimum, skal være frostsikret. Et cykelskur uden isolering går ikke an.

De samme forbehold gælder ved placering af skabet i varme temperaturforhold: De fleste skabe, der bliver solgt på det danske marked er ikke lavet til at stå i over 40 grader, og du skal derfor være opmærksom på, at skabet ikke bliver udsat for direkte sollys. Selvom de fleste vinkøleskabe har glasdør med UV filter, kan det stadig påvirke varmen i skabet ved direkte sollys.

Indbygnings- og integrations vinkøleskabe

Vintec Allure W45

Der er noget rigtig elegant i at have vinkøleskabet som en naturlig del af ens køkken; men her er der også nogle tanker, du skal gøre dig, inden du installerer skabet. Først og fremmest SKAL du læse manualen, der følger med. Her kan du blandt andet læse, hvor meget luft, der skal være rundt om skabet. Hvis det ikke bliver overholdt, vil vinkøleskabet ikke kunne holde temperatur og vil, i værste fald, gå i stykker.

På indbygningsskabe vil ventilationen være placeret forrest, i bunden af skabet, som du eks. ser på VinTec Allure W45. Her vil du kunne se ventilationen, som transporterer luften ud foran skabet. Vinskabet har derfor ikke behov for luft i andre steder fra end foran på skabet.

Se flere skabe til integration her: Vimagasin.dk/vinkoleskabe/integrerbare/.

2. Hvor mange flasker?

Inden du bestiller dit vinkøleskab, er det også en god ide, at tænke volumen: Hvor mange flasker ønsker du at kunne opbevare i dit vinskab? Overvej, hvor mange flasker, du typisk vil have derhjemme - og læg så gerne et par flasker til, så også du har mulighed for at supplere op op til højtider, fester o.lign.

Bordeaux flasker 

Volumen i alle vores vinkøleskabe er opgjort i Bordeaux flasker. Caso WineSafe 137, er  f.eks. sat til at kunne indeholde 137 flasker - i Bordeaux størrelse. Hvis du så fylder skabet op med flasker fra Bourgogne- eller Champagneflasker, vil der derfor være plads til betydelig færre flasker. Det er derfor vigtigt, at du i dit valg af skab, ser lidt på dine foretrkne vine - hvilken type vin er du til - og hvor meget fylder flaskerne?

Hvis du, som hovedregel, beregner ca 15 % mindre end hvad vinskabet er opgjort til, vil det i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt.

3. Opbevarings- eller vinkøleskab?

Overvej, om du skal bruge et opbevaringsskab eller et vinkøleskab. Eller måske begge dele?

Forskellen på de to skabe går i alt sin enkelthed ud på, om skabet er lavet i brugerens eller i vinens interesse.

Det skal forstås på den måde, at hvis du skulle lave et skab for at tilgodese vinen, er et opbevaringsskab klart at fortrække: sætter du det til en temperatur på 12ºC og med en luftfugtighed på ca. 70%, ved du, at vinen bliver opbevaret helt korrekt.

Hvis du derimod ønsker et skab, som primært er i brugernes interesse, vil du i et tempereringsskab kunne opnå de forskellige temperaturer, som du ønsker at servere vinen ved. Om du vælger et Dual, Triple eller Multizone skab, vil vinen kunne opbevares i forskellige temperaturer.

Så i den perfekte verden, vil kombinationen af at have både et opbevaringsskab og et tempererings-/serveringsskab (vinkøleskab) være den bedste konstellation. Så vil du kunne opbevare din vin korrekt, og løbende flytte den over i et skab op til servering.

Kan du så ikke opbevare vin i et vinkøleskab med 2 zoner?

Jo, det kan du godt, det er blot et spørgsmål om, hvor længe du ønsker at opbevare vinen. Hvis du køber årgangsvine, som du ønsker opbevaret i måske 10 år, vil et regulært opbevaringsskab klart være at foretrække. Men har du købt nogle gode flasker, som du forventer at drikke over de næste par år, vil et vinkøleskab nemt kunne klare opgaven – så længe du sørger for at opretholde en konstant temperatur i skabet. Her skal du blot huske at tage vinen ud i tilpas god tid, så den, ved stuetemperatur, kan ramme korrekt serveringstemperatur.

Vil du vide mere om vintemperaturer, har vi lavet denne Guide til opbevarings- og serveringstemperaturer.

4. Hvad med støjniveau på et vinkøleskab?

Lad os slå fast med det samme, at et vinkøleskab ikke er lydløst. Du måler støjniveau i dB, og målingen, som ligger til grund for det enkelte køleskabs "karakter" bliver foretaget over over 24 timer. Her skal du være opmærksom på., at et vinkøleskab også har perioder, hvor det ikke siger noget overhovedet. Det vil sige, at når en køler går i gang vil støjniveauet sandsynligvis være højere end de 44 dB, som skabet måske er sat til. Måske vil skabet have et støjniveau på 60 dB og derefter 0 dB. Meget lig et helt almindeligt køleskab.

Hvad betyder det så for valget af vinkøleskab?

Det betyder, at du, uanset opgjort støjniveay, ikke bør placere dit vinkøleskab i eks. ens soveværelse eller andre rum hvor du ønsker helt ro. Det betyder også at må kunne forvente lidt støj fra Vinkøleskabet . da det stort set ikke kan undgås. Vil du vide mere om køleren på et specifikt vinkøleskab, inden du købet det, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice for mere info.

5. Hvad koster det om året i strøm?

Vinkøleskabe er, som alle andre hårdehvidevarer, omfattet af en energimærkning, som går fraA+ til G - og det har naturligvis en betydning for ens strømforbrug.

Et skab som Vestfrost FZ 515 W er et af de bedre. Det er et A+ skab med et årlig strømforbrug på 129 kWh pr. år og hvis vi beregner en gennemsnitlig kWh pris på 2,25 kr. pr. 1 kWh vil prisen for dette skab være 290,25 kr. pr. år. Et super flot forbrug, når du har et skab, der kan rumme 197 flasker.

Spørgsmål?

Sidder du med et spørgsmål, som ikke er besvaret overnfor, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på e-mail info(a)vinmagasin.dk, telefon 71 99 71 73.